Afbudsrejser

Afbudsrejse for hele familien

1.76Kviews

Afbudsrejser er ikke udelukkende beregnede til enkeltpersoner, der spontant ønsker en tur ned til sydens sol og varme. Afbudsrejser er også velegnede til børnefamilier, der ønsker at spare penge på rejsen. Når I som familie ønsker at bestille en afbudsrejse, kan I være begrænset af, at ferien skal ligge i en bestemt uge på grund af eksempelvis arbejde. Derfor kan der være lidt mindre fleksibilitet i forhold til afrejsetidspunktet, men dette behøver på ingen måde gøre, at I ikke kan bestille en afbudsrejse. Før i tiden pakkede familien kufferterne og kørte i lufthavnen for at afvente, hvilke afbudsrejser der var på dagen. I dag kan man gennem forskellige internetsider selv bestille rejsen hjemmefra, og dermed har man større handlerum i forhold til destination og kriterier.

Vælg en specificeret rejse

Når I rejser som børnefamilie, vil en specificeret rejse i de fleste tilfælde være det mest optimale. Når I vælger en specificeret rejse, er I garanteret en bestemt standard ved hotellet, og I kan selv yderligere vælge de kriterier, som I ønsker opfyldt. Vælges der derimod en uspecificeret rejse, er standarden ofte lav, og der kan forekomme flere flytninger mellem hoteller undervejs i rejsen. Derudover er der ikke garanti for, at I kan bo samlet på et hotel. Dog kan man ofte mod et tillæg få værelser på samme hotel. Som familie vil det for de fleste være mest optimalt at vælge en specificeret rejse. Her kan I også garantere ungerne swimmingpool, eller hvad de ellers ønsker på ferien.

Med eller uden transport og hotel

Hvis I selv har fundet et billigt hotel, eller hvis I allerede har booket hotel eller lejlighed, så kan I nøjes med at søge efter afbudsflybilletter. På den måde kan I spare en del penge på transporten samtidig med, at I er miljøbevidste ved at fylde flyvemaskinerne op. Hvis I ikke har booket hotel på forhånd, kan I vælge en afbudsrejse, hvor der både er inkluderet fly og hotel. På den måde får I en samlet rejse, og dermed behøver I ikke at booke flere steder.

Leave a Response