Diverse

Bliver du nogensinde for gammel til at holde fødselsdag?

2.31Kviews

Svaret er ganske enkelt – NEJ! Selvfølgelig gør du ikke det. Når du har fødselsdag, så skal du da fejre det. Danskerne er generelt meget gode til at holde fødselsdag, det er et af de lande, hvor flaget bruges rigtig meget. Spørger man nydanskere eller andre nationer, der har været til fødselsdag her i Danmark, så er noget af det første, de lægger mærke til, er brugen af det danske flag. Ikke blot til fødselsdage, men i det hele taget, når noget skal fejres. Det kan virke helt underligt, at man i andre lande slet ikke bruger flaget så meget til en fødselsdag, som der gøres her i Danmark.

Hip hip hurra – en fødselsdagssang skal der til

Derudover har danskerne noget af en sangskat, og kigges der på skatte for fødselsdagssange, så er der særligt en fødselsdagssang, der synges rigtig meget. Det er selvfølgelig ”I dag er det Oles fødselsdag”, som er skrevet af Otto Mikkelsen. Fødselsdagssangen er både kendt blandt yngre og ældre. Det er der ikke noget at sige til, sagen blev nemlig udgivet første gang tilbage i 1913. Det er altså en fødselsdagssang, der har nogle år på bagen og selv har fejret 100 års fødselsdag.

En hyggelig fødselsdag

Udover at danskerne bruger flaget meget og især til fødselsdag, så er hygge også en stor del af det at holde fødselsdag. Det kan både være at hygge sig i en større forsamling f.eks. til en rund fødselsdag, eller at hygge sig med sin nærmeste familie over en lækker lagkage og boller, der er bagt efter farmors opskrift og selvfølgelig serveret med varm chokolade. Så bliver det ikke meget mere hyggeligt. Det er derfor ikke gaverne, der er i første række, det er mindst lige så meget nærværet og samværet. At kunne samles og få nogle gode timer sammen i en ellers presset og meget travl hverdag.

Leave a Response